31.10.14

Mit neighborhood #2 - Halloween Edition

Meget kan man mene og sige om Halloween, men det er altså hyggeligt at gå rundt i kvarteret og se, hvordan folk har pyntet op til højtiden (kalder man det en højtid!?). Det giver en stemning af sammenhørighed og fællesskab, man måske ikke lige normalt fornemmer. Det er forskelligt, hvor meget folk har gjort ud af at udsmykke deres huse - nogle er gået helt overboard (mest på den imponerende måde), mens andre har nøjedes med nogle få diskrete, udskårne græskar. Jeg synes lige jeg ville dele stemningen fra mit udklædte kvarter, så det bliver til en ordentlig omgang billeder i dette indlæg.

Selv tilbragte jeg aftenen med at rende frem og tilbage til møntvaskeriet (rimelig vildt, I know), så jeg fik da set min andel af udklædte børn og voksne, der var ude for at trick & treate. En sjov lille detalje er, at butikkerne her i New York også deltager, så der kan man altså også gå ind og tigge slik. Selv møntvaskeriet havde et skilt, hvor der stod "Sorry, no more candy". Havde jeg vidst de gav gratis slik, havde jeg da klædt mig ud og taget derhen lidt tidligere på aftenen ;)

2.10.14

Farverig Efterårssalat




Jeg skulle finde på noget tilbehør til min fisk i går aftes, og efter at have gået længe med en lyst til salat med rødkål smuttede jeg ned til min grønthandler i håb om at finde både rødkål og inspiration og fylde min kurv med en masse lækre ting. Jeg fik præcis, hvad jeg kom efter, og resultatet blev denne farverige kreation. Dejligt med lidt farver i maden når nu vejret er gået hen og blevet lidt gråt og kedeligt.

Jeg kom følgende ting i salaten:

Spinatblade
Æble
Rød grapefrugt
Appelsin
Rødkål
Mandelsplitter, ristet på en tør pande

Enkel og nem opskrift. Havde jeg haft tørrede tranebær, havde jeg nok også kommet dem i. Og havde det været sæson for clementiner, havde jeg brugt dem i stedet for appelsin. Jeg kunne også godt finde på at komme gedeost i, men det er mest fordi, jeg (som vi tidligere har slået fast) ELSKER gedeost og næsten ville komme det i hvad som helst.




1.10.14

Min statistkarriere på tv & film


Man skal jo tjene nogle penge. Det kan man gøre på mange måder. Åbenbart. Jeg startede for et par uger siden med at være publikumstatist på forskellige tv-shows. Shows af den slags, der kører hver dag i dagtimerne. Talkshows, domstolsprogrammer og andre banale shows i samme dur.

Ikke alle shows er ligeså populære som fx The Daily Show og Saturday Night Live, hvor der er rift om publikumsbilletterne, så nogle shows bliver nødt til at betale folk for at få sæderne fyldt op. Så hvis man ikke ligner en bunke rådden salat, kan man altså tjene lidt dollars på sådan en mærkelig tjans.

Det sjoveste show jeg har været på, er The Bill Cunningham Show, som jeg går stærkt ud fra ingen af jer kender. Jeg havde aldrig hørt om det før, og det er ikke ligefrem et program, jeg ville sætte mig ned og se. Det er et Jerry Springer-agtigt show, bare en anelse mere nedtonet. I ved, overdrevet drama, DNA og løgnedetektor tests osv. Indholdet er ærlig talt rimelig kedeligt, men folk iblandt publikum er hammersjove. Hovedparten af publikum er de her stereotype sorte amerikanere, der er højrøstede, begejstrede og ikke bange for at komme med deres uforbeholdne mening. Og så elsker de at danse. Der bliver optaget tre programmer om dagen, og i ventetiden mellem optagelserne spilles der høj musik. Og der bliver i den grad danset på scenen, både opfordret og uopfordret, og både bedstemødre og de søde praktikanter fra settet danser med. Jeg har endnu ikke fået fremvist min white-girl dans ;)




Det bedste ved at være publikumstatist er alle de andre statister, man møder. Der er pizza- og kaffepauser, så der er rigelig tid til at falde i snak med alle de spændende mennesker, der af den ene eller anden årsag også har besluttet at bruge dagen på skøre tv-optagelser. Men på trods af hvor interessant det er at møde en masse nye mennsker, så er der altså grænser for hvor mange gange, jeg kan være vidne til, om det er Jay-Kwon eller Tyrone, som er far til barnet, eller hvorvidt Sheqoia får et godt forhold til sin mor igen. En af de spændende personer, jeg har mødt, anbefalede mig at være statist på film og serier, som bliver optaget i New York, og min søde mor var også hurtig til at sige, at jeg da skulle tage skridtet videre til film. Jeg har taget deres råd til mig, så i morgen, torsdag, skal jeg til en statistcasting på en stor film, som optages her i New York i efteråret (jeg får virkelig brugt mine to universitetsuddannelser godt ;)).

Jeg har aldrig haft aspirationer om at være på tv eller med i film, men det er nu meget sjovt at prøve, imens jeg jagter drømmejobbet.