1.8.14

Seneste køb: Macaron sæber




Vi flyttede ind i vores nye, skønne 2-værelses lejlighed i Brooklyn for to uger siden. Selv om vi godt nok medbragte et par nye (kedelige) sæber, benyttede jeg alligevel lejligheden til at bestille dette sæt med 12 små runde sæber pænt forklædt som macarons i æske. Man skal vel forkæle sit nye hjem en lille smule. De dufter desuden lækkert, og så tænker jeg, at de fungerer perfekt som sæbe til overnattende gæster. Jeg købte dem hos West Elm, hvor de lige i øjeblikket er sat ned til 7 dollars. De fås i både de varme farver, som jeg har købt, og i kølige blå nuancer.

Desværre er macaron-sæberne ikke et af de produkter West Elm sender til Danmark. Lidt ærgerligt eftersom de til den lave pris undgår en tur i tolden. Hvis man befinder sig i New York, eller skal hertil snart, kan man tage et smut forbi en af West Elms fire forretninger i byen. Der ligger to i Brooklyn og to på Manhattan. Oversigt over præcis hvor kan ses her.



Hvis man sidder i Danmark og er blevet lidt sæbe-sulten, og man har lyst til de små runde af slagsen, er der et fint alternativ fra Yardley London her eller de her søde sæber lavet med jojoba olie og shea butter fra Crabtree & Evelyn. Begge links er til Amazon UK, så forsendelse osv. er nemt hvis man bor i Danmark.

Just bought this adorable set of soaps disguised as macarons in a pretty box. Perfect for our new apartment and for overnight guests! On sale right now for only $6.99 at West Elm.

No comments:

Post a Comment