1.11.14

New Yorkeres svære valg & en mormor-stol

Jeg faldt i sidste uge over den her liste med 15 af de sværeste beslutninger, enhver New Yorker har måttet tage. Punkt 2 er altså rimelig spot on.

En varm onsdag sidst i august bevægede jeg mig ud på en svedig gåtur rundt i kvarteret. Torsdag morgen er storskraldsmorgen, så onsdag sætter folk alt deres skrammel og ikke-længere-ønskede møbler ud på fortovet. Men som vi alle ved, den ene mands skrald...

Jeg har længe været på udkig efter en dagligstuestol, som passer ind i vores mormor/industriel indretningsstil. Nogle gange har man lov til at være heldig, og det var jeg tilfældigvis den varme skraldedag i august. Jeg kom forbi to gamle mormor-stole (ingen fancy periode- eller designterminologi her. Er det gammelt, så er det altså mormor!), som stod sammen med en ilde tilredt kommode. Selv om stolene var fulde af kattehår, fejlede de intet, og så kunne jeg lige se dem for mig i vores stue.

Jeg blev hurtigt klar over, at der var for langt hjem til, at jeg kunne lade som om, jeg var Arnold Schwarzenegger og tage en stol under hver arm, mens jeg nonchalant slentrede hjemad. Jeg lavede derfor en hurtig vurdering og tog friskt og frejdigt den pæneste af stolene i armene. Én er bedre end ingen, ik'?

Det gik meget godt i starten, men efter en 6-7 minutter var jeg altså pænt svedig og træt i armene, så jeg ønskede lidt, at jeg rent faktisk havde været Arnold. Bare i den halve time det nu tog at komme hjem. Men hey, det var jo en stol, jeg bar på, så når jeg holdt pause, satte jeg mig jo bare ned. Rigtig smart. Lige oveni alle mine nye små krible-krable venner. Ja, jeg havde altså slet ikke skænket det en tanke, at der eventuelt kunne være bedbugs i den fine stol, jeg så stolt manøvrede hjem i 33 graders varme. Det var først, da Rob kom hjem og som det første spurgte, om jeg havde overvejet, at den kunne være fuld af bedbugs, at jeg følte trang til at smide både mit tøj og mig selv til vask. Jeg tror bare, vi kan konstatere, at jeg ikke er helt New Yorker endnu ;)

Det viste sig nu altså, at stolen slet ikke havde bragt nogen husdyr med sig, og som I kan se, har den fået en fin plads i vores stue.


31.10.14

Mit neighborhood #2 - Halloween Edition

Meget kan man mene og sige om Halloween, men det er altså hyggeligt at gå rundt i kvarteret og se, hvordan folk har pyntet op til højtiden (kalder man det en højtid!?). Det giver en stemning af sammenhørighed og fællesskab, man måske ikke lige normalt fornemmer. Det er forskelligt, hvor meget folk har gjort ud af at udsmykke deres huse - nogle er gået helt overboard (mest på den imponerende måde), mens andre har nøjedes med nogle få diskrete, udskårne græskar. Jeg synes lige jeg ville dele stemningen fra mit udklædte kvarter, så det bliver til en ordentlig omgang billeder i dette indlæg.

Selv tilbragte jeg aftenen med at rende frem og tilbage til møntvaskeriet (rimelig vildt, I know), så jeg fik da set min andel af udklædte børn og voksne, der var ude for at trick & treate. En sjov lille detalje er, at butikkerne her i New York også deltager, så der kan man altså også gå ind og tigge slik. Selv møntvaskeriet havde et skilt, hvor der stod "Sorry, no more candy". Havde jeg vidst de gav gratis slik, havde jeg da klædt mig ud og taget derhen lidt tidligere på aftenen ;)

2.10.14

Farverig Efterårssalat




Jeg skulle finde på noget tilbehør til min fisk i går aftes, og efter at have gået længe med en lyst til salat med rødkål smuttede jeg ned til min grønthandler i håb om at finde både rødkål og inspiration og fylde min kurv med en masse lækre ting. Jeg fik præcis, hvad jeg kom efter, og resultatet blev denne farverige kreation. Dejligt med lidt farver i maden når nu vejret er gået hen og blevet lidt gråt og kedeligt.

Jeg kom følgende ting i salaten:

Spinatblade
Æble
Rød grapefrugt
Appelsin
Rødkål
Mandelsplitter, ristet på en tør pande

Enkel og nem opskrift. Havde jeg haft tørrede tranebær, havde jeg nok også kommet dem i. Og havde det været sæson for clementiner, havde jeg brugt dem i stedet for appelsin. Jeg kunne også godt finde på at komme gedeost i, men det er mest fordi, jeg (som vi tidligere har slået fast) ELSKER gedeost og næsten ville komme det i hvad som helst.




1.10.14

Min statistkarriere på tv & film


Man skal jo tjene nogle penge. Det kan man gøre på mange måder. Åbenbart. Jeg startede for et par uger siden med at være publikumstatist på forskellige tv-shows. Shows af den slags, der kører hver dag i dagtimerne. Talkshows, domstolsprogrammer og andre banale shows i samme dur.

Ikke alle shows er ligeså populære som fx The Daily Show og Saturday Night Live, hvor der er rift om publikumsbilletterne, så nogle shows bliver nødt til at betale folk for at få sæderne fyldt op. Så hvis man ikke ligner en bunke rådden salat, kan man altså tjene lidt dollars på sådan en mærkelig tjans.

Det sjoveste show jeg har været på, er The Bill Cunningham Show, som jeg går stærkt ud fra ingen af jer kender. Jeg havde aldrig hørt om det før, og det er ikke ligefrem et program, jeg ville sætte mig ned og se. Det er et Jerry Springer-agtigt show, bare en anelse mere nedtonet. I ved, overdrevet drama, DNA og løgnedetektor tests osv. Indholdet er ærlig talt rimelig kedeligt, men folk iblandt publikum er hammersjove. Hovedparten af publikum er de her stereotype sorte amerikanere, der er højrøstede, begejstrede og ikke bange for at komme med deres uforbeholdne mening. Og så elsker de at danse. Der bliver optaget tre programmer om dagen, og i ventetiden mellem optagelserne spilles der høj musik. Og der bliver i den grad danset på scenen, både opfordret og uopfordret, og både bedstemødre og de søde praktikanter fra settet danser med. Jeg har endnu ikke fået fremvist min white-girl dans ;)




Det bedste ved at være publikumstatist er alle de andre statister, man møder. Der er pizza- og kaffepauser, så der er rigelig tid til at falde i snak med alle de spændende mennesker, der af den ene eller anden årsag også har besluttet at bruge dagen på skøre tv-optagelser. Men på trods af hvor interessant det er at møde en masse nye mennsker, så er der altså grænser for hvor mange gange, jeg kan være vidne til, om det er Jay-Kwon eller Tyrone, som er far til barnet, eller hvorvidt Sheqoia får et godt forhold til sin mor igen. En af de spændende personer, jeg har mødt, anbefalede mig at være statist på film og serier, som bliver optaget i New York, og min søde mor var også hurtig til at sige, at jeg da skulle tage skridtet videre til film. Jeg har taget deres råd til mig, så i morgen, torsdag, skal jeg til en statistcasting på en stor film, som optages her i New York i efteråret (jeg får virkelig brugt mine to universitetsuddannelser godt ;)).

Jeg har aldrig haft aspirationer om at være på tv eller med i film, men det er nu meget sjovt at prøve, imens jeg jagter drømmejobbet.



14.9.14

Macarons & Cookies: Woops! i Williamsburg


I går var den første rigtige efterårsdag i New York. Det var koldt, og det regnede, og det kom ærlig talt lidt bag på mig, for i forgårs havde vi 29 grader og sol, og normalt har vi det da dejligt lunt helt ind i oktober. Men i går var en dag, hvor jeg ønskede, at jeg havde taget overtøj med og noget andet fodtøj på - gerne den slags der involverer strømper.

Jeg var til et rigtigt sjovt event i går aftes(mere om det senere), men inden da havde jeg lige lidt ærinder i Williamsburg. Jeg endte med at have noget tid, jeg skulle slå ihjel efter mine gøremål, så jeg smuttede inden om Woops! bakery på Driggs Avenue(faktisk samme gade som FADA). De laver virkelig gode macarons. Dog er de samtidig også lidt i den dyre ende. De sælger også kæmpe cookies, hvor man får lidt mere for pengene(størrelsesmæssigt anyway), og som er mindst ligeså gode, hvis ikke bedre! Det var sådan en jeg i går følte, jeg fortjente, som jeg stod der med mine kolde våde fødder. Udover en stor kop kaffe og en lille sandwich selvfølgelig.


Jeg drikker meget sjældent kaffe, og jeg valgte bare deres 'brewed coffee' for at blive kvikket lidt op, men jeg kan da sige så meget, at lige præcis den skal man helst holde sig fra. De har også te, caffe latte, americano osv. og desuden gratis vand, man selv kan tage. Min sandwich var med valnøddebrød, gedeost og rucola, og den var fin nok, men Woops! er altså et sted, man skal komme for deres kager. Det skal også lige siges, at deres store cookies er rigeligt til to personer(i nogle tilfælde tre!), især hvis man har fået noget at spise inden. Jeg kunne ikke engang få bugt med halvdelen af min triple chocolate cookie efter at have spist min sandwich.

Hvis man, som jeg, holder meget af oatmeal raisin cookies, bør man især kigge forbi Woops! De laver nemlig den bedste oatmeal raisin cookie, jeg nogensinde har smagt!



Det er en meget lille café, men der er fem eller seks små borde, man kan sidde ved, mens man tilfredsstiller den søde tand. Jeg satte mig ved "vindueskarms-bordet", hvor jeg i tørvejr kunne betragte folk, der gik forbi i den silende regn, som ufortrødent fortsatte uden så meget som det mindste ophold.


10.9.14

Fransk Lørdag: Restaurant & Outfit


I lørdags var jeg på den franske restaurant FADA i Williamsburg for at høre Rob spille. Jeg har spist der før(og Rob har spist der mange gange). De laver rigtig god mad. Udover god mad har de live musik hver fredag og lørdag aften. Så hvis man er i New York, og man er i humør til lækker provencalsk mad og stemning samt live musik, anbefaler jeg helt klart, at man kigger forbi FADA.


Deres laks med linser og spinat er virkelig god! Og saucen er himmelsk. Se evt. deres hjemmeside for bedre billeder af deres mad(må også lige nævne, at deres online menukort ikke er helt up to date).

Jeg var hoppet i skjorte fra Asos og nye sorte bukser fra MANGO's udsalg. Her fremvist på allerbedste blogger-vis med den klassiske "jeg-har-lige-opdaget-at-jeg-har-fødder"-pose.

8.9.14

Mit Brooklyn neighborhood

Jeg er egentlig ikke udpræget storbymenneske. Jeg elsker New York City med alle de mangfoldige muligheder og oplevelser og al den kultur, der er lige inden for rækkevidde, men jeg kan også godt lide at have et sted at trække mig tilbage til. Et sted, der er mindre hektisk, og hvor jeg kan trække vejret og samle tankerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi bor i Bay Ridge; et kvarter i Brooklyn, som ikke er ligeså omtalt og velkendt som for eksempel Williamsburg og Park Slope. Bay Ridge ligger i det sydvestlige hjørne af Brooklyn med Sunset Park mod nord og Dyker Heights mod øst.

Vi har to travle avenuer fyldt med restauranter, butikker, pubs og grønthandlere, men på tværs af dem er der rolige gader med fuglesang, som var man midt i en skov, og træer, der på begge sider kaster kølige skygger på fortovene. Det bedste ved Bay Ridge er dog, at det ligger lige ud til vandet. For mig er der ikke noget mere befriende og meditativt end synet, lugten og lyden af havet, og jeg kan ikke forestille mig at bo flere timer fra de salte blå bølger.

Bay Ridge's kyst bliver fuldt af én lang park, Shore Road Park, som rummer kæmpe grønne områder, legepladser, sportsarealer og stier til at gå, cykle eller løbe på. Parken og havet bliver godt nok adskilt af en ret stor vej, men på den anden side af vejen, og også hele vejen langs vandet, løber en bred asfalteret sti. Her kan man også løbe, cykle, gå, stå på rulleskøjter eller blot sidde på en bænk og nyde den friske luft, man ellers ikke så ofte støder på i NYC, mens man kigger på alle de forbisejlende skibe eller den kinesiske fiskermand, der iført sin fine stråhat fanger fisk og kaster dem ud igen.

Befinder I jer bedst i byen, forstæderne eller på landet?

(Her kommer lige lidt billedspam. Nogle af billederne skulle man knap tro var fra NYC. Den smukke bro I kan se, som lidt ligner the Golden Gate Bridge, er the Verrazano Bridge, som fører til Staten Island)

2.9.14

Seneste køb: Essie Neglelak - Sand Tropez

neglelak essie sand tropez nailpolish nail polish beige

Jeg blev i sidste uge overmandet af en meget stærk trang til chokolade(af den slags hvor kun en "party-pose" kan gøre det) så jeg hoppede lige indenom den lokale drugstore. Det er altså lidt en forbandelse/velsignelse, at chokolade og beautyprodukter bliver solgt i samme butik. Det er svært at gå ind efter én af tingene uden at komme ud med begge. Sådan gik det også til, at jeg lige fik sneget Essie's Sand Tropez med i købet under chokoladehamstringen.

neglelak essie sand tropez nailpolish nail polish beige
neglelak essie sand tropez nailpolish nail polish beige



31.8.14

Bogparadis: Strand Bookstore

Hvis man er vild med bøger(eller bare holder en lille smule af dem), så synes jeg, at man let og elegant skal springe Barnes & Noble over og gå direkte til Strand Bookstore, som ligger på hjørnet af Broadway og 12th Street, lidt syd for Union Square. Den føles næsten som en labyrint af bøger med gange, hjørner og kroge af reoler fyldt med bøger fra gulv til loft. Jeg elsker Barnes & Noble, men sammenlignet med Strand føles B&N lidt som bøgernes McDonald's.
Strand Bookstore er i flere etager og rummer både nye og brugte bøger, læderindbundne og paperbacks, bøger til enhver interesse og ethvert formål. Romaner, biografier, kunstbøger, fagbøger, børnebøger, kogebøger, rejsebøger... de kæmper alle om pladsen på reolerne og bordene, og på øverste etage, som kun kan nås via elevator, er der reoler fulde af sjældne bøger på alverdens sprog. Det er også på øverste etage, at de afholder deres såkaldte events. De har rigtig ofte events, hvor forfattere kommer og diskuterer deres nye bøger i samtale med en anden, og bagefter kan folk stille spørgsmål og få signeret deres bog. Man køber adgang til et event enten ved at købe den bog som diskuteres eller et gavekort til butikken(som hurtigt kan få ben at gå på!).


Jeg var selv til et event, hvor Jón Gnarr, Reykjaviks seneste borgmester(som egentlig er komiker), blev interviewet om sit liv og sin mærkværdige vej til borgmesterposten. Det var i forbindelse med udgivelsen af hans bog "Gnarr! How I became the mayor of a large city in Iceland and changed the world". Der var en virkelig hyggelig og intim stemning, som man sad der omgivet af bøger og lyttede til en times interessant og sjov samtale. Det var dog knap så hyggeligt, at der på rækken bag mig sad en lidt løjerlig fyr, som det ene øjeblik sad og snorkede og det næste sad og pudsede næse. Han græd vist også lidt, jeg er ikke sikker, men det var i hvert fald meget mærkeligt. Han er der forhåbentlig ikke til hvert event ;)




17.8.14

Rooftop Outfit

Lidt billeder af mit outfit fra rooftop-filmaftenen. Et kompromis mellem en lun eftermiddag og en kølig aften højt oppe i skyerne(argh okay. Næsten). Jakke fra Topshop. Taske fra River Island. Sko og playsuit er nogle oldgamle sager.

outfit stripes topshop ootd fashion playsuit bag black brown pink brunette river island

16.8.14

Rooftop filmfestival & Filmanbefaling

sunset rooftopfilms rooftop film brooklyn the one i love nyc solnedgang new york sommer

Hvis man er i New York i maj, juni, juli eller august, bør man gøre sig selv den tjeneste at opleve en Rooftop film. I sidste uge så jeg filmen "The One I Love" oppe på et af Brooklyns tage med udsigt over vandet, solnedgangen og et kig til lower Manhattans smukke klynge af skyskrabere. Vi var også så heldige, at filmen blev introduceret af instruktøren og de to skuespillere fra filmen, Mark Duplass og Elisabeth Moss.

Der var en rigtig hyggelig stemning og godt humør, og New Yorkere som sad og spiste medbragt humus, brød og alle slags andre overpriced, men absolut lækre, ting fra Whole Foods(eller hvilken lokal sundhedsbiks de nu havde været i). Vi havde ikke medbragt noget som helst, så må ærligt indrømme, at jeg sad og blev lidt misundelig, som duften af delikatesser spredte sig på hele taget. Til gengæld blev man så optaget af filmen, at manglen på snacks hurtigt blev glemt.

"The One I Love" handler om et par, der prøver at reparere deres smuldrende forhold. De går til en parterapeut, som anbefaler dem et weekendophold i et afsides hus. Derfra sker der noget mærkeligt. Mere kan man ikke sige om handlingen, uden at ødelægge det for folk der ikke har set den. Det er en romantisk komedie, men ikke af den "Hollywoodske" slags. Det er en film lavet på et lavt budget og med to virkelig gode skuespillere. Den kan varmt anbefales, men man skal kunne håndtere et twist, der ligger uden for de sædvanlige rammer, og hvor ikke alt bliver forklaret.

"Rooftop Films" er en festival, der foregår i hele New York City hvert år fra midten af maj måned til midten af august. Så hele fire måneder spækket med interessante, mærkelige og finurlige film på forskellige anderledes steder man normalt ikke ser film. Hver forestilling starter først med en halv times live musik, mens solen går ned, hvorefter filmen begynder når mørket har lagt sig, og så er der fri bar når filmen er slut. Alt sammen til kun 13 dollars per person(nogle film er gratis). Man køber billet på nettet eller ved døren.

rooftop films industry city august film festival

7.8.14

Outfit of the day: It was all yellow

outfit fashion dagens outfit gule bukser yellow pants peg trousers stripes black white red purse gold watch necklace model brooklyn ootd fashion high heels chunky heels brunette rayban sunglasses

outfit fashion dagens outfit gule bukser yellow pants peg trousers stripes black white red purse gold watch necklace model brooklyn ootd fashion high heels chunky heels brunette rayban sunglasses

outfit fashion dagens outfit gule bukser yellow pants peg trousers stripes black white red purse gold watch necklace model brooklyn ootd fashion high heels chunky heels brunette rayban sunglasses

Søndag var vi til familiefødselsdag i New Jersey. Jeg benyttede lejligheden til at indvie mine nye gule peg bukser. Kombinerede dem med striber, chunky heels og lidt guld.

2.8.14

Anbefaling og inspiration: Tapas

Jeg elsker tapas! Hvem gør ikke det? Jeg elsker, at man har mulighed for at smage mere end bare én ret, jeg elsker de uendelig mange kreative kombinationer af råvarer, og jeg elsker at dele og diskutere smagsoplevelsen med dem jeg spiser med.

Det I ser på det lækre billede ovenfor er Croquetas de Queso de Cabra, som er kroketter af gedeost med krydret jordbærhonning og pistaciesalt. Det var en af de tapas, Rob og jeg bestilte på tapasrestauranten Bueco 95, som ligger på Upper West Side. Rigtig lækker mad, rimelige priser og betjeningen var helt i top! Klart anbefalelsesværdig. Restauranten er desuden super nem at komme til, da der ligger en subwaystation lige rundt om hjørnet(96 st hvor 1, 2 og 3 stopper).



















Vi spiste i alt fire forskellige tapas. De bedste var kroketterne og så deres Dátiles, som er baconsvøbte dadler fyldt med et mix af gedeost og chorizo(så har vi også slået fast, at jeg er tosset med gedeost). Sidstnævnte smagte virkelig fantastisk. Derudover fik vi Remolachas y Valdeón, som er syltede gule og røde rødbeder, blåskimmelost og bladbede. Vi kunne begge to godt lide den, men for mig smagte det måske en tand for meget af eddike. Vi nappede også Calamares, som er grillet blæksprutte i en mandelsauce med ristet rød peber og lidt blæksprutteblæk. Lige præcis de fire retter vi fik koster 39 dollars i alt(ca. 215 kroner, og cirka 260 kr inklusiv drikkepenge). Not bad, right? Deres menukort kan ses her.



Jeg får helt lyst til tapas igen. Det her besøg er en del uger siden efterhånden. Men man behøver jo ikke rende på restaurant hver eneste gang, man får en craving, så jeg tror jeg vil gå på jagt efter opskrifter på hjemmelavede tapas til en af de nærmeste aftener. Del endelig jeres tapasopskrifter med mig, hvis I har eller kender til nogle gode nogle!

1.8.14

Seneste køb: Macaron sæber




Vi flyttede ind i vores nye, skønne 2-værelses lejlighed i Brooklyn for to uger siden. Selv om vi godt nok medbragte et par nye (kedelige) sæber, benyttede jeg alligevel lejligheden til at bestille dette sæt med 12 små runde sæber pænt forklædt som macarons i æske. Man skal vel forkæle sit nye hjem en lille smule. De dufter desuden lækkert, og så tænker jeg, at de fungerer perfekt som sæbe til overnattende gæster. Jeg købte dem hos West Elm, hvor de lige i øjeblikket er sat ned til 7 dollars. De fås i både de varme farver, som jeg har købt, og i kølige blå nuancer.

Desværre er macaron-sæberne ikke et af de produkter West Elm sender til Danmark. Lidt ærgerligt eftersom de til den lave pris undgår en tur i tolden. Hvis man befinder sig i New York, eller skal hertil snart, kan man tage et smut forbi en af West Elms fire forretninger i byen. Der ligger to i Brooklyn og to på Manhattan. Oversigt over præcis hvor kan ses her.



Hvis man sidder i Danmark og er blevet lidt sæbe-sulten, og man har lyst til de små runde af slagsen, er der et fint alternativ fra Yardley London her eller de her søde sæber lavet med jojoba olie og shea butter fra Crabtree & Evelyn. Begge links er til Amazon UK, så forsendelse osv. er nemt hvis man bor i Danmark.

Just bought this adorable set of soaps disguised as macarons in a pretty box. Perfect for our new apartment and for overnight guests! On sale right now for only $6.99 at West Elm.

28.7.14

De kendte på Broadway

Jeg var for nylig inde og se stykket "Of Mice and Men" på Broadway. Jeg indrømmer, at de tre store medvirkende stjerner James Franco, Chris O'Dowd og Leighton Meester var det som trak allermest for mit vedkommende. Jeg synes, der er noget sjovt ved at se de kendte hollywoodskuespillere i levende live på en scene. Og de gjorde det godt. Især var jeg positivt overrasket over Leighton Meester. Jeg kender hende kun fra Gossip Girl, så det var interessant at se hende i en helt anderledes rolle og med en sydstatsaccent.

Efter klapsalverne holdt James Franco en lille auktion til fordel for et velgørende formål. Han annoncerede, at den højestbydende kunne få taget et billede med en hvilken som helst skuespiller fra stykket. Det fik et par kvinder i teatret til at gå lidt amok og blive rimelig højrøstede, men det endte med at være en mand nede på en af de forreste rækker, som vandt. Han bød 1000 dollars. Så er det foto vist også betalt.

"Of Mice and Men" havde desværre sidste forestilling i går, men samme teater viser snart en komedie,  "You can't take it with you", hvori Rose Byrne har en rolle. Previews på denne forestilling starter den 26. august. De forestillinger som kaldes previews er forestillinger, hvor skuespillerne stadig finpudser stykket. Teatret hedder The Longacre Theatre og kan klart anbefales. Det er et smukt gammelt teater med store flotte prismelysekroner og de fineste udsmykninger på vægge og lofter. Man skal bare være opmærksom på, at der ikke er vildt meget benplads. Hvis man er over 180 cm høj, kniber det med pladsen. I hvert fald hvis man vælger Balcony sæder.

Hvis man generelt er interesseret i at se en Broadway forestilling med kendte skuespillere, kan man tjekke denne liste over samtlige skuespil og musicals med 'celebs'. Et skuespil kan varmt anbefales fremfor en af de store musicals, hvis man står og overvejer, hvad man skal se på Broadway.